tirsdag, juni 07, 2005

Nye spil

Egentlig en KBK aften, men ikke noget KBK for mig, for vi skulle have gæster derhjemme. Det blev nu også til et hyggeligt selskab med Tines søskende (+ familier) og mor, og jeg regner i stedet med at besøge KBK om en uge.

Men lidt spilrelateret er der dog at berette: Da jeg kom hjem var der kommet ikke mindre end to pakker til mig fra Udo Grebe i Tyskland, hver af dem indeholdende et krigsspil. Det ene var Fading Legions, et romersk, taktisk spil fra Avalanche. Det andet var UGG's eget Assyrian Wars, et stort card-driven krigsspil, som ikke overraskende handler om det assyriske rige, og dets krige mod (stort set alle) sine naboer. Mit første indtryk er at det ser flot ud.

Jeg uploadede nogle billeder af begge spil til Boardgamegeek, og her er et par eksempler:

Fading Legions komponenter

Assyrian Wars komponenter

Som man kan se, er brættene til Fading Legions ikke det pæneste der er lavet, og jeg er egentlig overrasket over at der ikke er lidt mere professionel stolthed hos Avalanche, end at de frivilligt udgiver den slags... Desuden har Fading Legions ikke fået gode anmeldelser fra ... nogen overhovedet, faktisk, men jeg havde det første spil i serien (Hannibal at Bay) og syntes dette så cool ud, så jeg måtte jo have det.

Assyrian Wars er umiddelbart pænere, men min beslutning om at købe det var nu stort set udelukkende baseret på spillets tema. Jeg er en sucker for den Nære Orient i oldtiden, og der er alt for få spil der omhandler det. Reglerne til Assyrian Wars ser dog ret komplekse ud, så nu må vi se om/hvornår jeg kan få stablet et spil på benene...

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start