lørdag, marts 05, 2005

Geistertreppe for små børn?

Jeg kunne ikke modstå fristelsen til at vise Iben mit nye Geistertreppe, da det jo er et børnespil. Ifølge æsken er det for børn på 4 år eller mere, og jeg kan bekræfte at det nok ikke duer til 2-årige. :-)

For godt nok var Iben vild med det. Ikke at spille det som så (for det kunne hun ikke finde ud af), men bare at lege med komponenterne, sætte spillerbrikkerne under spøgelser, sætte spillebrikkerne sammen to og to, osv. Problemet var bare at jeg prøvede at håndhæve nogle regler, så som at hun ikke selv måtte tage spillet frem fra hylden, og at spillet ikke skulle spredes ud over hele lejligheden, men Iben tog det ikke pænt at blive dikteret hvad hun måtte. Vores konfrontation endte med hende højt hylende, med Geistertreppe komponenterne spredt over et stort område, og med at jeg bestemte at spillet hellere må blive gemt bort lidt endnu...

Men det er hårdt når hun efterfølgende med store øjne står og spørger efter "spøgelsesspillet", som hun ikke kan forstå hvor er blevet af. Ak, ja. :-)

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start