Antike
Eks-rollespilsgruppen mødtes denne gang hos Claus, og med Antike, Puerto Rico, Modern Art og E&T kortspillet på bordet, faldt valget på Antike.
Antike er et civilisations-byggespil, i stil med det gamle Civilization, Vinci, Mare Nostrum og den slags spil. Hver spiller kontrollerer en nation og bygger byer, templer, enheder og teknologiske fremskridt, for på den måde at gøre sin nation mere succesfuld end de andres.
Brættet er to kort; et trykt på hver side af brættet. Den ene side afbilder Middelhavsområdet, fra Spanien og Britannien i vest til Tyrkiet og Mellemøsten i øst. Den anden side af brættet viser det østlige Middelhavsområde (fra Grækenland, cirka), den arabiske halvø, over til Mesopotamien.
Brættet er opdelt i felter, som kan producere en af tre forskellige ressourcer, marmor, jern eller guld, hvis en spiller har en by i feltet. Disse tre ressourcer bruges til hver sin ting: Marmor bruges på at købe templer, jern bruges på nye enheder, og guld bruges på teknologiske fremskridt. Udover de tre typer ressourcer får spillerne i starten af hver af deres ture en "mønt", som reelt bare er en joker/wildcard ressource.
Fra starten kontrollerer hver spiller en nation, med byer i tre felter (en af hver slags ressource) og ingen enheder. Startende med startspilleren (altid en fast nation), og gående med uret rundt, tager spillerne nu deres ture:
Hver tur består af fire faser:
Aktionen man kan lave i fase 2 er bestemt af hvilket af otte felter på "aktionshjulet" (trykt i hjørnet af brættet) man står på. Der er tre produktionsfelter, en for hver type ressource, og vælger man denne aktion, producerer alle ens byer af den relevante type. Normalt producerer en by 1 ressource af sin egen type, men har byen et tempel, producerer den istedet 3 ressourcer.
Udover de tre produktionsfelter, er der også 3 "byggefelter" på hjulet: Et felt hvor aktionen er at købe teknologiske fremskridt (for guld), et felt hvor man kan templer (for 5 marmor hver), og et felt hvor man kan købe enheder (legioner og flåder, som koster 1 jern hver).
De sidste to felter på hjulpet er manøvre-felter, som giver en lov til at rykke og angribe med sine enheder. Som udgangspunkt kan enheder rykke et felt, og kamp i et felt sker hvis mindst en af de involverede parter ønsker det. Man kan også i forbindelse med en manøvre angribe byer, men dette koster et ekstra movement point, så enten skal man allerede stå i feltet med sine enheder, eller også skal man have de teknologiske fremskridt, som giver en lov til at rykke længere med sine enheder.
Meningen med at placere de 8 aktionsfelter i et hjul er, at en spiller i sin tur skal finde sine nye aktion ved at rykke sin brik på hjulet 1-3 felter med uret i forhold til dens gamle position. Man kan rykke brikken længere, men så koster det også 1 ressource pr. felt udover 3 man vil rykke. Ønsker man således at blivende stående på den samme aktion som sidste tur, skal man betale 5 ressourcer, svarende til at rykke 8 felter fremad.
Hjulmekanismen gør, at det ikke er alle aktioner der lige er til at nå i en given tur: Det kan være man desperat ønsker at opruste, men har man lige passeret "købe enheder" feltet, må man enten betale ekstra, eller vente et par ture, før man kan komme derhen.
Efter at have lavet en aktion, kan man bygge nye byer. Hvis man har en enhed i et felt, og der ikke allerede er en by i feltet, kan man ved at betale 1 jern, 1 marmor og 1 guld anlægge en by i feltet.
Sidste fase i en spillers tur er tilegnelsen af historiske personligheder. En "historisk personlighed" er i spillet et synonym for 1 victory point, og kortene er egentlig overflødige. Kortene findes i 5 udgaver:
Fælles for alle de historiske personligheder er, at har en spiller en gang vundet den, kan han ikke miste den igen, uanset om han stadig opfylder kravene for den eller ej. Der er desuden et begrænset antal af hver type personlighed, så hvis f.eks. kongerne på et tidspunkt er væk, kan spillerne ikke længere score points for at grundlægge mange byer.
Spillet slutter efter en spillers tur, hvis denne spiller har det antal VP der minimalt kræves. Dette afhænger af antallet af spillere (3 spillere; 12 VP, 4 spillere; 9 VP, osv).
I vores spil, som blev spillet på det vestligste af de to kort, var Hans fønikier, Claus var græker, Eva romer, og jeg var germaner. Hans og Eva startede med en "tempelstrategi", hvor de starter med en marmor-aktion, fulgt næste tur af en byg-tempel aktion (for hurtigt at kunne tredoble deres produktion i et felt). Claus og jeg fulgte en ekspansions-strategi, hvor vi hurtigt byggede enheder, for så hurtigt som muligt at komme til at bygge flere byer. Vores forskellige åbninger til trods, kom vores spil nu hurtigt til at ligne hinanden, idet vi alle fik et par templer, nogle enheder, og flere felter end vi startede med, uanset hvordan vi var startet.
På et tidspunkt virkede en krig mellem Hans og Claus som en uundgåelighed, men hårde ord til trods blev det ved sabelraslen. Hen imod slutspillet virkede det dog som om kamp måtte ske, da generaler efterhånden var den eneste type VP der stadig var til at få, men Eva (som havde ført lidt det meste af spillet) overraskede alle med at besætte 14 felter med skibe, hvilket gav hende den 2. opdagelsesrejsende, og dermed de nødvendige 9 points.
Vores konklusion var generelt ret positiv: Spillet havde været sjovt og engagerende. Claus syntes det havde været lidt kedeligt, og helt uret kan jeg ikke give ham, men vi var jo også fuldstændigt pacifistiske, hvorfor spillet blot udvikledes til et "hvem-producerer-bedst" spil. Eva havde da også mest land, og var også den eneste der havde fået 3 konger. Men som produktionsspil synes jeg det var rimeligt elegant.
Chris Farrell har hakket spillet ned, og givet det "2" på Boardgamegeek, baseret på et tre-personers spil. Hans store anke er, at VP niveauerne for sejr at sat sådan, at det tvinger folk til at angribe i slutspillet (for at ødelægge templer og få generaler som deres sidste VPs). Problemet er bare, at kamp er ekstremt dyrt og især i slutspillet nærmest umuligt at sejre i som angriber, hvorfor man i princippet kan bruge lang tid på at slå på hinanden.
Problemet skulle være mest udtalt i 3-personers spillet, men vi mærkede som sagt også lidt til det i vores 4-personers spil. Om det er et reelt problem med andet end 3 spillere ved jeg ikke, men heldigvis er løsningen simpel: Spil til færre VP. Faktisk har designeren af spillet selv foreslået, at man med tre spillere kan nøjes med at spille til 10 points. Hvorfor han så venter med at finde ud af det, til (lige) efter spillet er udkommet, kan man jo godt være lidt nervøs for!
I hvert fald var min første konklusion, at det var et solidt "OK" spil. Det er ikke det spil vi alle vil spille i de næste årtier som erstatning for Civilization, for dertil er spillene for forskellige og Antike nok for tørt og repetitivt.
Men Antike vil snarest blive medbragt i KBK, hvor det forhåbentlig også kan stå sin prøve!
Antike er et civilisations-byggespil, i stil med det gamle Civilization, Vinci, Mare Nostrum og den slags spil. Hver spiller kontrollerer en nation og bygger byer, templer, enheder og teknologiske fremskridt, for på den måde at gøre sin nation mere succesfuld end de andres.
Brættet er to kort; et trykt på hver side af brættet. Den ene side afbilder Middelhavsområdet, fra Spanien og Britannien i vest til Tyrkiet og Mellemøsten i øst. Den anden side af brættet viser det østlige Middelhavsområde (fra Grækenland, cirka), den arabiske halvø, over til Mesopotamien.
Brættet er opdelt i felter, som kan producere en af tre forskellige ressourcer, marmor, jern eller guld, hvis en spiller har en by i feltet. Disse tre ressourcer bruges til hver sin ting: Marmor bruges på at købe templer, jern bruges på nye enheder, og guld bruges på teknologiske fremskridt. Udover de tre typer ressourcer får spillerne i starten af hver af deres ture en "mønt", som reelt bare er en joker/wildcard ressource.
Fra starten kontrollerer hver spiller en nation, med byer i tre felter (en af hver slags ressource) og ingen enheder. Startende med startspilleren (altid en fast nation), og gående med uret rundt, tager spillerne nu deres ture:
Hver tur består af fire faser:
- Få en mønt
- Lav en aktion (mere om det nedenfor)
- Byg evt. nye byer.
- Tilegn sig historiske personligheder (hvis muligt)
Aktionen man kan lave i fase 2 er bestemt af hvilket af otte felter på "aktionshjulet" (trykt i hjørnet af brættet) man står på. Der er tre produktionsfelter, en for hver type ressource, og vælger man denne aktion, producerer alle ens byer af den relevante type. Normalt producerer en by 1 ressource af sin egen type, men har byen et tempel, producerer den istedet 3 ressourcer.
Udover de tre produktionsfelter, er der også 3 "byggefelter" på hjulet: Et felt hvor aktionen er at købe teknologiske fremskridt (for guld), et felt hvor man kan templer (for 5 marmor hver), og et felt hvor man kan købe enheder (legioner og flåder, som koster 1 jern hver).
De sidste to felter på hjulpet er manøvre-felter, som giver en lov til at rykke og angribe med sine enheder. Som udgangspunkt kan enheder rykke et felt, og kamp i et felt sker hvis mindst en af de involverede parter ønsker det. Man kan også i forbindelse med en manøvre angribe byer, men dette koster et ekstra movement point, så enten skal man allerede stå i feltet med sine enheder, eller også skal man have de teknologiske fremskridt, som giver en lov til at rykke længere med sine enheder.
Meningen med at placere de 8 aktionsfelter i et hjul er, at en spiller i sin tur skal finde sine nye aktion ved at rykke sin brik på hjulet 1-3 felter med uret i forhold til dens gamle position. Man kan rykke brikken længere, men så koster det også 1 ressource pr. felt udover 3 man vil rykke. Ønsker man således at blivende stående på den samme aktion som sidste tur, skal man betale 5 ressourcer, svarende til at rykke 8 felter fremad.
Hjulmekanismen gør, at det ikke er alle aktioner der lige er til at nå i en given tur: Det kan være man desperat ønsker at opruste, men har man lige passeret "købe enheder" feltet, må man enten betale ekstra, eller vente et par ture, før man kan komme derhen.
Efter at have lavet en aktion, kan man bygge nye byer. Hvis man har en enhed i et felt, og der ikke allerede er en by i feltet, kan man ved at betale 1 jern, 1 marmor og 1 guld anlægge en by i feltet.
Sidste fase i en spillers tur er tilegnelsen af historiske personligheder. En "historisk personlighed" er i spillet et synonym for 1 victory point, og kortene er egentlig overflødige. Kortene findes i 5 udgaver:
- Konger - gives til en spiller for hver multiplum af 5 byer, spilleren har
- Lærde - gives til en spiller der som den første opnår et givet teknologisk fremskridt
- Borgere - gives til en spiller for hver multiplum af 3 templer, spilleren har
- Opdagelsesrejsende - gives til en spiller for hver multiplum af 7 felter, spilleren har skibe stående i, og
- Generaler - gives til en spiller hver gang en fjendtlig by med et tempel indtages (hvilket også medfører at templet fjernes)
Fælles for alle de historiske personligheder er, at har en spiller en gang vundet den, kan han ikke miste den igen, uanset om han stadig opfylder kravene for den eller ej. Der er desuden et begrænset antal af hver type personlighed, så hvis f.eks. kongerne på et tidspunkt er væk, kan spillerne ikke længere score points for at grundlægge mange byer.
Spillet slutter efter en spillers tur, hvis denne spiller har det antal VP der minimalt kræves. Dette afhænger af antallet af spillere (3 spillere; 12 VP, 4 spillere; 9 VP, osv).
I vores spil, som blev spillet på det vestligste af de to kort, var Hans fønikier, Claus var græker, Eva romer, og jeg var germaner. Hans og Eva startede med en "tempelstrategi", hvor de starter med en marmor-aktion, fulgt næste tur af en byg-tempel aktion (for hurtigt at kunne tredoble deres produktion i et felt). Claus og jeg fulgte en ekspansions-strategi, hvor vi hurtigt byggede enheder, for så hurtigt som muligt at komme til at bygge flere byer. Vores forskellige åbninger til trods, kom vores spil nu hurtigt til at ligne hinanden, idet vi alle fik et par templer, nogle enheder, og flere felter end vi startede med, uanset hvordan vi var startet.
På et tidspunkt virkede en krig mellem Hans og Claus som en uundgåelighed, men hårde ord til trods blev det ved sabelraslen. Hen imod slutspillet virkede det dog som om kamp måtte ske, da generaler efterhånden var den eneste type VP der stadig var til at få, men Eva (som havde ført lidt det meste af spillet) overraskede alle med at besætte 14 felter med skibe, hvilket gav hende den 2. opdagelsesrejsende, og dermed de nødvendige 9 points.
Vores konklusion var generelt ret positiv: Spillet havde været sjovt og engagerende. Claus syntes det havde været lidt kedeligt, og helt uret kan jeg ikke give ham, men vi var jo også fuldstændigt pacifistiske, hvorfor spillet blot udvikledes til et "hvem-producerer-bedst" spil. Eva havde da også mest land, og var også den eneste der havde fået 3 konger. Men som produktionsspil synes jeg det var rimeligt elegant.
Chris Farrell har hakket spillet ned, og givet det "2" på Boardgamegeek, baseret på et tre-personers spil. Hans store anke er, at VP niveauerne for sejr at sat sådan, at det tvinger folk til at angribe i slutspillet (for at ødelægge templer og få generaler som deres sidste VPs). Problemet er bare, at kamp er ekstremt dyrt og især i slutspillet nærmest umuligt at sejre i som angriber, hvorfor man i princippet kan bruge lang tid på at slå på hinanden.
Problemet skulle være mest udtalt i 3-personers spillet, men vi mærkede som sagt også lidt til det i vores 4-personers spil. Om det er et reelt problem med andet end 3 spillere ved jeg ikke, men heldigvis er løsningen simpel: Spil til færre VP. Faktisk har designeren af spillet selv foreslået, at man med tre spillere kan nøjes med at spille til 10 points. Hvorfor han så venter med at finde ud af det, til (lige) efter spillet er udkommet, kan man jo godt være lidt nervøs for!
I hvert fald var min første konklusion, at det var et solidt "OK" spil. Det er ikke det spil vi alle vil spille i de næste årtier som erstatning for Civilization, for dertil er spillene for forskellige og Antike nok for tørt og repetitivt.
Men Antike vil snarest blive medbragt i KBK, hvor det forhåbentlig også kan stå sin prøve!
indsendt af jens.hoppe kl.
14:38
0 kommentarer:
Send en kommentar
Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]
<< Start