KBK: Das Ende des Triumvirats (x2), Through the Desert

Så fik jeg prøvet DEDT i praksis, i to spil mod Sune og Ken. I begge spil var Sune Cæsar, jeg var Pompeius, mens Ken var Crassus (til trods for lodtrækning begge gange). I første spil så ud til at Ken ville vinde en politisk sejr, men det viste sig at Sune lige kunne skrabe en militær sejr hjem forinden. Andet spil var lidt i samme dur: Ken lå til at lave en kompetencesejr, men hverken han eller Sune havde opdaget, at jeg kunne vinde en militær sejr! Så to militære sejre. Disse skal nok tilskrives det tiltagende antal angreb hen imod slutningen af spillet, for at holde den aktuelt førende spiller lidt i ave. Dette havde nemlig som konsekvens at brættet blev meget tyndt befolket, med langt mellem legionerne, hvorfor det blev nemmere og nemmere for folk at løbe relativt uhindret gennem mange felter i løbet af én tur.

Vi syntes alle spillet var sjovt, omend Ken naturligvis måtte brokke over spillets uretfærdigheder (det var også synd at han som den eneste ikke prøvede at vinde). :-)

Og vores spil bekræftede mit første indtryk af spillet: Hurtigt, elegant, sjovt. Et tysk tre-personers krigsspil der virker.

Efterfølgende stod den på et spil Through the Desert, som sidste gang med Rasmus som vinder og med mig på sidstepladsen. Her er det så min tur til at whine: Placeringen af kameler fra start gav mig ikke en chance, og allerede omkring min 2. spiltur kunne jeg se, hvor det bar hen. Ikke sjovt, og spillet har da også fået et hug af mig, i form af en lavere rating på Boardgamegeek. :-)