Orient Express

Jeg fik Tine med på at prøve mit nye detektivspil, det gamle Orient Express. Brættet viser to vogne i toget, med indikation af hvilke rum der har hvilken funktion, samt hvor de enkelte passagerer og personalet befinder sig. Som detektiv bevæger man sig nu rundt og undersøger rum og interviewer de forskellige personer. Alle informationer hørende til sagen findes på en række små kort, og de forskellige aktioner indebærer allesammen, at man læser det tilsvarende kort. Spillerne repræsenterer konkurrerende detektiver, og da de fleste kort skal læses højt, mens enkelte kun læses af den detektiv der er ved at tage sin tur, vil spillerne ikke have (helt) det samme vidensgrundlag, når de skal forsøge at finde ud af, hvad der er sket.

Alt imens spillerne skiftes til at have tur, bevæger toget sig fra Paris mod Istanbul, og hvis spillerne ikke inden ankomsten har formået at finde den (eller de) skyldige, taber de. Når en spiller mener at have løsningen, skriver han den ned med indikation af hvor mange ture der blev brugt. Det sidste er en slags tiebreaker, hvis flere spillere ender med den rigtige løsning.

Spillet indeholder 10 sager, og da hver enkelt sag ikke kan spilles mere end én gang - medmindre man da har glemt hvad den går ud på - har spillet som sådan en noget begrænset levetid. Dog, 10 sager tager også tid at komme igennem, så Tine og jeg har da en del afteners underholdning at se frem til.

For vores konklusion var generelt positiv. Tine brød sig ikke om det konkurrence-mæssige aspekt af spillet, så vores fremtidige spil bliver nok samarbejdende, med kun en detektiv. Den første sag, hvor en stakkels mand er blevet myrdet af ikke mindre end tre forskellige, var interessant og hverken for svær eller for let. Hvis resten af sagerne er af samme kvalitet, forudser jeg mange timers underholdning fra spillet.

PS: Vi løste ikke sagen korrekt, da vi kun ramte rigtigt med 2 af de 3 vi havde anklaget... :-)