Nye spil

Endnu et par spil er dukket op på mit dørtrin. Denne gange er der tale om to krigsspil fra Columbia, Rommel in the Desert og det nye Crusader Rex.

Rommel in the Desert er et genoptryk af et af de rigtigt gamle spil fra Columbia og er designet af Craig Besinque, manden som også står bag Columbias Front-spil (East Front osv.). Faktisk har jeg allerede spillet i den gamle udgave, men der skulle efter sigende være nogle små ændringer rundt omkring, blandt andet på kortet, så da jeg alligevel skulle bestille noget fra Columbia, syntes jeg det var værd at få med.


Komponenterne i den gamle hhv. den nye udgave

For den egentlige grund til at jeg skulle bestille fra Columbia denne gang, var deres nye blokspil om det tredie Korstog, Crusader Rex. Det er designet af Jerry Taylor, som debuterede som designer med Hammer of the Scots. Og det ser rigtigt, rigtigt cool ud! Reglerne ligger tæt op ad både Hammer of the Scots og måske især op ad Liberty's regler, men indeholder desuden nye elementer, så som nye regler for belejringer. Desuden er mekanismerne for forstærkninger, ikke mindst hvornår de korsfarende rent faktisk ankommer til det Hellige Land, helt nye.


Crusader Rex komponenter


Close-up af kortet

Selvom spillet er helt nyt, bliver der selvfølgelig allerede snakket om det på nettet. Et kritikpunkt der er blevet nævnt er, hvorvidt spillet afspejler virkeligheden godt nok, altså om det er historisk nok.

To mekanismer er især til diskussion her: Først er der belejringsreglerne, som er kendetegnet ved at borge er relativt nemme at indtage, og altså ofte vil fungere som dødsfælder for forsvarerne, snarere end som beskyttelse. Jerry Taylor har argumenteret for sin sag, så han er da i det mindste bevidst om at det er et kontroversielt punkt.

Det andet realisme-kritikpunkt drejer sig om måden de frankiske forstærkninger ankommer på. Til at starte med starter alle korsfarer-brikker "off-board", og den frankiske spiller vil langsomt trække dem igennem spillet. Det er dog desuden således at frankiske brikker på brættet som bliver elimineret, også bliver placeret off-board, og altså også kan blive trukket efterfølgende. Det betyder, at jo flere frankere der bliver elimineret i det Hellige Land, jo langsommere vil korsfarer-forstærkningerne ankomme! Og det er jo lige modsat virkeligheden, hvor det var de frankiske nederlag i det Hellige Land, som sparkede det tredie korstog i gang!

Jerry Taylors argumentation her koncentrerer sig om spilbalance og måden spillerne agerer på: Hvis han havde designet spillet sådan, at korsfarerne ankom hurtigere, jo flere frankere der døde, ville det lede til uhistorisk spil fra spillernes side, hvor man kan forestille sig at den frankiske spiller ville stræbe efter at miste enheder, og den saracenske spiller måske ligefrem ville forsøge at undgå at give frankerne for mange tab. Og det duer jo ikke! Om den eksisterende "løsning" så er særligt god, vil tiden vise.

En del spillere har også kommenteret spillets balance, da det tilsyneladende er ret normalt at frankerne får grumme tæsk. Jeg vil dog tro det er for tidligt til rigtigt at konkludere noget i den retning...

I hvert fald ser jeg frem til at prøve Crusader Rex. Temaet er et af mine yndlingsemner, så hvis der ligefrem ligger et fungerende Columbia-blokspil underneden, vil det være krigsspils-nirvana for mig. ;-) Forhåbentlig får jeg allerede i næste uge en chance for at spille det.

(Og bemærk desuden, at billederne af min spilsamling nedenfor allerede er forældede... :-) )