Crusader Rex
Så fik Frederik og jeg endelig prøvet mit nye indkøb, Columbia's Crusader Rex. Jeg var frankerne, og Frederik styrede saracenerne.
For at gøre en lang historie kort: Det var et sjovt spil, og om det er specielt historisk skal jeg ikke kunne sige. Jeg kan dog nu meget bedre forstå de mange spillere, der råber op om at spillet er ubalanceret til saracenernes fordel. I slutningen af tredie år var de eneste styrker jeg havde tre blokke i Jerusalem. Og dem var Frederik da i det mindste flink nok til at udslette i det fjerde år, så vi kunne gøre en ende på den ulige kamp.
Efter et enkelt spil kan jeg selvfølgelig dårligt kalde mig ekspert i spillets strategi, men jeg har svært ved at se hvad jeg kunne have gjort meget anderledes. Jeg forsøgte at samle mine styrker, så de ikke bare blev individuelt overmandet, men selv da kunne saracenerne tilsyneladende tage hvad de ville. Jeg mistede ikke så mange enheder første år (hvor jeg havde plads til at trække mig tilbage), men i andet år og derefter gik det lige pludeligt stærkt, og jeg mistede enheder og byer i et hastigt tempo.
Kampsystemet er opbygget sådan, at saracenerne med deres mange A-enheder er vanvittigt stærke. Glem alt om at udfordre dem i et stort, åbent slag, for de kan slagte alt hvad frankerne kan skrabe sammen. Borgene er, som det er blevet diskuteret mange steder ikke meget bevendt som forsvarsværker, og vi var kun ude i 2-3 belejringer hele spillet, som varede mere end den første, indledende tur. Normalt var 2-3 runders stormen af murene rigeligt til at udslette hvad man måtte have af forsvarere i sin borg.
Eneste mulighed jeg kan se, for at frankerne skal have bare skyggen af en chance må være at samle deres styrker i få, stærke stakke, som (måske?) kan udfordre saracenerne i åben kamp. Vil det du'? Tjaa, joo, måske, og det er da i hvert fald et bedre bud end bare at spille defensivt og blive langsomt udslettet.
Konklusionen må være, at jeg synes spillet er sjovt, men jeg er blevet lidt mere skeptisk, og lytter nok mere til spillets kritikere, end før hvor jeg overvejende stolede på Columbia's evne til at producere et velbalanceret spil.
I hvert fald må det prøves igen!
For at gøre en lang historie kort: Det var et sjovt spil, og om det er specielt historisk skal jeg ikke kunne sige. Jeg kan dog nu meget bedre forstå de mange spillere, der råber op om at spillet er ubalanceret til saracenernes fordel. I slutningen af tredie år var de eneste styrker jeg havde tre blokke i Jerusalem. Og dem var Frederik da i det mindste flink nok til at udslette i det fjerde år, så vi kunne gøre en ende på den ulige kamp.
Efter et enkelt spil kan jeg selvfølgelig dårligt kalde mig ekspert i spillets strategi, men jeg har svært ved at se hvad jeg kunne have gjort meget anderledes. Jeg forsøgte at samle mine styrker, så de ikke bare blev individuelt overmandet, men selv da kunne saracenerne tilsyneladende tage hvad de ville. Jeg mistede ikke så mange enheder første år (hvor jeg havde plads til at trække mig tilbage), men i andet år og derefter gik det lige pludeligt stærkt, og jeg mistede enheder og byer i et hastigt tempo.
Kampsystemet er opbygget sådan, at saracenerne med deres mange A-enheder er vanvittigt stærke. Glem alt om at udfordre dem i et stort, åbent slag, for de kan slagte alt hvad frankerne kan skrabe sammen. Borgene er, som det er blevet diskuteret mange steder ikke meget bevendt som forsvarsværker, og vi var kun ude i 2-3 belejringer hele spillet, som varede mere end den første, indledende tur. Normalt var 2-3 runders stormen af murene rigeligt til at udslette hvad man måtte have af forsvarere i sin borg.
Eneste mulighed jeg kan se, for at frankerne skal have bare skyggen af en chance må være at samle deres styrker i få, stærke stakke, som (måske?) kan udfordre saracenerne i åben kamp. Vil det du'? Tjaa, joo, måske, og det er da i hvert fald et bedre bud end bare at spille defensivt og blive langsomt udslettet.
Konklusionen må være, at jeg synes spillet er sjovt, men jeg er blevet lidt mere skeptisk, og lytter nok mere til spillets kritikere, end før hvor jeg overvejende stolede på Columbia's evne til at producere et velbalanceret spil.
I hvert fald må det prøves igen!
indsendt af jens.hoppe kl.
15:31
0 kommentarer:
Send en kommentar
Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]
<< Start