lørdag, november 12, 2005

Lord of the Rings - Friends & Foes

Tine og jeg påtog os igen rollen som hhv. Frodo og Sam, og drog ud på færden mod Dommedagsbjerget. Vi vinder godt nok ikke F&F så tit, for med to spillere er spillet ekstremt svært, Denne gang så det dog bedre ud, end det har de sidste mange gange: Vi kom igennem Bree, Moria og Isengard scenarierne uden de store katastrofer, men dog heller ikke uden nogen problemer. Helm's Deep lykkedes det os at springe over, så men i Shelob's Lair begyndte tingene virkelig at spidse til. Dette scenarie sluttede med at Sam (mig!) måtte stille træskoene, omend ikke før han havde spillet et kort der lod ham give alle sine skjolde til Frodo.

Stakkels Frodo måtte derfor, med meget corruption og med få kort rejse alene gennem Mordor. Jeg havde regnet med at Tine kun ville nå et par felter ind i scenariet før det uundgåelige ville ske, men meget til begges overraskelse gik det faktisk rimeligt godt. Et stykke tid, i hvert fald. Til slut kæmpede Frodo sig op på toppen af Dommedagsbjerget, men var nu så ødelagt at han skulle klare to terningslag uden at tage skade - og uden mulighed for yderligere healing eller brug af Gandalf. Det lykkedes desværre ikke, så på kanten af spalterne - på felt nr. 60 - måtte Frodo bukke under.

Vi kunne kun sige "øv", men spændende og tæt havde det da været!

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start