Cronberg (x3), Royal Turf, Carcassonne: The Castle, 6 Nimmt!, Transamerica
Påsken blev holdt hos Tines forældre i Brønderslev. Som tidligere fortalt er de jo de mest entusiastiske Carcassonne-spillere jeg nogensinde har set, idet de forlængst er kommet over 1000 to-personers spil!
(Det almindelige) Carcassonne blev det dog ikke til i denne omgang, for jeg havde taget et par små spil med, som jeg tænkte kunne være et hit. Første aften tog jeg Cronberg frem: Umiddelbart er det jo lidt Carcassonne-agtigt, idet man spiller tiles og sætter små mænd ("meeples"), og får points for sine meeples når det de står ved er "færdigt". I praksis - som vores tre spil skulle afsløre - er det dog et markant andet spil. Der er i Cronberg meget større mulighed for at være direkte led ved sine modstandere, og Cronberg føles også helt anderledes ved at der er træktvang, og at det ikke altid er godt at lave et træk. Mens man i start- og midtspillet i høj grad prøver at placere meeples i et forsøg på at få points (forudsat ens modstandere ikke er for lede ved en), består slutspillet mest i at placere meeples, så de giver så få negative points som muligt!
Vores første spil gav os alle en idé om spillet (jeg var den eneste der havde prøvet det før, og kun et enkelt spil for længe siden), og jeg vandt stort. I andet spil havde John (Tines far) set at de gule "minus-til-plus" felter var gode, så han startede prompte med at placere meeples ved siden af gule felter der også havde store minus-tiles liggende (idéen var vel, at de negative tiles jo så ville tælle positivt). Et sådant træk gjorde, at jeg næsten følte mig tvunget til at demonstrere, at gule felter kan dækkes af tiles, så de negative tiles nu faktisk tæller negativt! Som konsekvens deraf fik John da også så mange minuspoints tidligt i spillet, at han røg ud af den negative ende af pointsskalaen. :-)
Andet spil - og tredie for den sags skyld - endte også med sejre til mig, omend noget mindre end første spil.
Lørdag aften stod den "kun" på et spil Royal Turf. Jeg kunne ved hjælp af køligt overblik og en solid sans for sandsynligheder - og ikke mindst ved at kunne slå tre hestesko i træk i det afgørende løb, og derfor avancere Earl Grey i rekordfart (!) - sikre mig sejren her, med Grethe på andenpladsen. Vi spillede grundudgaven af spillet - den med åbne bud - men jeg hælder efterhånden til at den avancerede udgave giver et mere interessant spil.
Søndag aften spurgte John om vi skulle prøve et spil Carcassonne: The Castle. Mens svigerforældrene har fået "grund-Carcassonne" og alle udvidelserne af Tine og mig, har de faktisk selv fundet og købt The Castle. Dog var det tydeligt at spillet, selvom de begge vist syntes det var OK sjovt, ikke havde været nær den samme succes som grundspillet.
At det ikke har været det store hit kan måske hænge sammen med, at de havde misforstået en central regel i spillet: Bonusbrikker, som ligger på pointsskalaen (som jo også er bymuren rundt om byen), gav de til den spiller der byggede en tile ved siden af det pågældende sted på bymuren!! Ouch... ;-)
Men da jeg jo ikke havde spillet det før, ville jeg selvfølgelig mægtigt gerne prøve det. Uden at gå i for mange detaljer kan jeg sige at jeg vandt en lille sejr med en 8-9 points mere end John. Han havde endda fået omkring 12 points for det største tomme område (da han havde lavet det største hus), men jeg havde - det mente han i hvert fald - fået en masse points i løbet af spillet ved at færdiggøre veje. Bonusbrikkerne, hvoraf vi fik en 3-4 stykker hver, gjorde ikke den store forskel for nogen af os.
Det var mit første spil The Castle, og mit umiddelbare indtryk var meget positivt. Som to-personers spil virkede det klart som det sjoveste Carcassonne spil der endnu er lavet.
Efter The Castle shanghaiede vi Tine og Grethe til at prøve 6 Nimmt! (bemærk, udråbstegnet er en del af titlen, så det er ikke fordi der er noget specielt sensationelt ved at overtale de to andre til at prøve spillet ;-) ). Det var første gang nogen af os prøvede det, og det blev vist lidt blandet modtaget. Alle syntes det var OK (jeg var faktisk den mest positive), men ikke så godt at spillet skulle gentages efter første spil. Nå ja, og så tabte jeg suverænt, mens Tine kom ud som den store vinder.
Aftenens sidste spil var Transamerica: Svigerforældrene har fået mit gamle eksemplar, da de jo er glade for det, og jeg mildest talt var ved at være lidt træt af det. Men jeg kunne da overtales til et spil, og efter 4 runder røg både Grethes og min pointmarkør i Stillehavet, mens John endte som den samlede vinder. Nu må der gerne gå et års tid, før jeg igen skal spille Transamerica. :-)
Så alt i alt en spilrig påskeferie, hvor jeg endda fik prøvet nogle nye, spændende ting. Kun et af mine medbragte spil, Alhambra, blev det ikke til i denne omgang.
(Det almindelige) Carcassonne blev det dog ikke til i denne omgang, for jeg havde taget et par små spil med, som jeg tænkte kunne være et hit. Første aften tog jeg Cronberg frem: Umiddelbart er det jo lidt Carcassonne-agtigt, idet man spiller tiles og sætter små mænd ("meeples"), og får points for sine meeples når det de står ved er "færdigt". I praksis - som vores tre spil skulle afsløre - er det dog et markant andet spil. Der er i Cronberg meget større mulighed for at være direkte led ved sine modstandere, og Cronberg føles også helt anderledes ved at der er træktvang, og at det ikke altid er godt at lave et træk. Mens man i start- og midtspillet i høj grad prøver at placere meeples i et forsøg på at få points (forudsat ens modstandere ikke er for lede ved en), består slutspillet mest i at placere meeples, så de giver så få negative points som muligt!
Vores første spil gav os alle en idé om spillet (jeg var den eneste der havde prøvet det før, og kun et enkelt spil for længe siden), og jeg vandt stort. I andet spil havde John (Tines far) set at de gule "minus-til-plus" felter var gode, så han startede prompte med at placere meeples ved siden af gule felter der også havde store minus-tiles liggende (idéen var vel, at de negative tiles jo så ville tælle positivt). Et sådant træk gjorde, at jeg næsten følte mig tvunget til at demonstrere, at gule felter kan dækkes af tiles, så de negative tiles nu faktisk tæller negativt! Som konsekvens deraf fik John da også så mange minuspoints tidligt i spillet, at han røg ud af den negative ende af pointsskalaen. :-)
Andet spil - og tredie for den sags skyld - endte også med sejre til mig, omend noget mindre end første spil.
Lørdag aften stod den "kun" på et spil Royal Turf. Jeg kunne ved hjælp af køligt overblik og en solid sans for sandsynligheder - og ikke mindst ved at kunne slå tre hestesko i træk i det afgørende løb, og derfor avancere Earl Grey i rekordfart (!) - sikre mig sejren her, med Grethe på andenpladsen. Vi spillede grundudgaven af spillet - den med åbne bud - men jeg hælder efterhånden til at den avancerede udgave giver et mere interessant spil.
Søndag aften spurgte John om vi skulle prøve et spil Carcassonne: The Castle. Mens svigerforældrene har fået "grund-Carcassonne" og alle udvidelserne af Tine og mig, har de faktisk selv fundet og købt The Castle. Dog var det tydeligt at spillet, selvom de begge vist syntes det var OK sjovt, ikke havde været nær den samme succes som grundspillet.
At det ikke har været det store hit kan måske hænge sammen med, at de havde misforstået en central regel i spillet: Bonusbrikker, som ligger på pointsskalaen (som jo også er bymuren rundt om byen), gav de til den spiller der byggede en tile ved siden af det pågældende sted på bymuren!! Ouch... ;-)
Men da jeg jo ikke havde spillet det før, ville jeg selvfølgelig mægtigt gerne prøve det. Uden at gå i for mange detaljer kan jeg sige at jeg vandt en lille sejr med en 8-9 points mere end John. Han havde endda fået omkring 12 points for det største tomme område (da han havde lavet det største hus), men jeg havde - det mente han i hvert fald - fået en masse points i løbet af spillet ved at færdiggøre veje. Bonusbrikkerne, hvoraf vi fik en 3-4 stykker hver, gjorde ikke den store forskel for nogen af os.
Det var mit første spil The Castle, og mit umiddelbare indtryk var meget positivt. Som to-personers spil virkede det klart som det sjoveste Carcassonne spil der endnu er lavet.
Efter The Castle shanghaiede vi Tine og Grethe til at prøve 6 Nimmt! (bemærk, udråbstegnet er en del af titlen, så det er ikke fordi der er noget specielt sensationelt ved at overtale de to andre til at prøve spillet ;-) ). Det var første gang nogen af os prøvede det, og det blev vist lidt blandet modtaget. Alle syntes det var OK (jeg var faktisk den mest positive), men ikke så godt at spillet skulle gentages efter første spil. Nå ja, og så tabte jeg suverænt, mens Tine kom ud som den store vinder.
Aftenens sidste spil var Transamerica: Svigerforældrene har fået mit gamle eksemplar, da de jo er glade for det, og jeg mildest talt var ved at være lidt træt af det. Men jeg kunne da overtales til et spil, og efter 4 runder røg både Grethes og min pointmarkør i Stillehavet, mens John endte som den samlede vinder. Nu må der gerne gå et års tid, før jeg igen skal spille Transamerica. :-)
Så alt i alt en spilrig påskeferie, hvor jeg endda fik prøvet nogle nye, spændende ting. Kun et af mine medbragte spil, Alhambra, blev det ikke til i denne omgang.
indsendt af jens.hoppe kl.
11:03
0 kommentarer:
Send en kommentar
Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]
<< Start