Victoria Cross
Jeg havde aftalt med Frederik at vi skulle prøve mit nye blokspil fra Worthington Games, Victoria Cross. Spillet handler om slaget ved Rorke's Drift i krigen mellem briterne og zuluerne i 1879, hvor en lille gruppe britiske soldater, forskanset i Rorke's Drift handelsstationen, holdt stand mod tusinder af angribende zuluer.
Spillebrættet viser et view ud over Rorke's Drift, illustreret i et sjovt pseudo-perspektiv. Det er inddelt i områder. Hver side har en række enheder: De britiske tropper er blokke med fra 1 til 4 SP pr. blok, mens zuluerne dels har blokke med max. 4 SP, dels blokke med max. 10. Det maksimale antale SP pr. blok er nu ikke så vigtigt for zuluerne, som altid kan "veksle" deres enheder, sålænge det samlede antal SP ikke ændres. Hver side har desuden 4 ledere, men to af briternes ledere har nu kun specielle evner hvis man spiller med optional rules.
Spillet varer 16 ture; 8 dagture efterfulgt af 8 natture. I slutningen af hver tur checker zulu-spilleren, om han har vundet spillet her og nu. Har han ikke det efter tur 16, vinder briterne.
Hver tur har de følgende faser:
Briterne starter spillet med ca. 50 SP på brættet, og har kun meget begrænsede muligheder for at genvinde tab (2 SP kan heles pr. tur blandt enheder der starter turen i lagerbygningen). Briterne er også bebyrdet med 4 "patientblokke", som repræsenterer sårede soldater på hospitalet, som zuluerne får VP for at eliminere. Zuluerne derimod starter ikke alene med 90 SP, men i hver tur må de placere alle deres døde SP tilbage på brættet (undtagen ledere). Så her er virkelig en regel der forstærker folks forestilling om endeløse horder af zuluer der vælter frem!
Zuluerne kan vinde på to måder i slutningen af en tur: Enten ved at have nedkæmpet briterne til 10 SP eller mindre, eller ved at have 14 eller flere VP. VP gives for det følgende: Kontrol af hospitalet, eller nedbrænding af hospitalet: 6 VP. Kontrol af begge kraal-områder: 4 VP. Kontrol af "the final redoubt": 10 VP. Kontrol af vandvogns-feltet: 5 VP (mindre hvis feltet først kontrolleres om natten). Hver patientblok elimineret: 1 VP. Desuden mister zuluerne 1 VP hver gang de mister 47 SP eller mere i løbet af én tur.
Begge sider har som sagt nogle ledere, som alle har det tilfælles at de tillader et vist antal enheder at rykke et felt længere i hver tur (2 felter i stedet for 1). Desuden giver de engelske ledere mulighed for at lave nogle specielle former for angreb med op til 4 SP hver: Koordineret skydning (volley fire) og bajonetangreb.
Men nok om reglerne. Hvad så med vores spil?!
Frederik var zulu, mens jeg var brite. Vi satte begge op, og zuluerne startede deres angreb. Frede havde grupperet sine tropper i ret få, men stærke, stakke, som desuden valgte at nærme sig stationen fra vinkler, hvor jeg ikke kunne skyde med særligt mange enheder. Første bølge nåede forskansningerne, og i den efterfølgende nærkamp mistede zuluerne en masse SP, men briterne mistede også nogle. Et par ture efter var de næste bølger zuluer nået frem (erstatninger for dem der var blevet dræbt i første og anden tur), og deres angreb dræbte også en del briter.
Og sådan fortsatte det egentlig. Hospitalet blev sat i brand, og nåede også at nedbrænde med en af patientbrikkerne indeni. Jeg mistede hurtigt mænd nok til at jeg blev nødt til at trække mig tilbage til en stadigt mindre perimeter. Og selvom jeg i mange ture dræbte 20-30 SP pr. tur, betød det ikke det store, da der hele tiden kom nye til. Ved dagens slutning havde jeg helt måtte opgive at forsvare den del af stationen der indeholdt hospitalet og vandvognen (11 sikre VP til Frederik). Kraalen, som ligger meget perifært i forhold til briternes position iøvrigt, måtte jeg også opgive, så det så ikke godt ud. Frederik følte sig nok også ret sikker i sadlen, for han valgte at gå efter at eliminere alle mine tropper, i stedet for bare at indtage kraalen og vinde på den måde.
Som sagt så gjort, og i 3. eller 4. nattur blev mine tropper i "the final redoubt" overmandet og slagtet til sidste mand.
Og hvad syntes vi så om spillet? Desværre må jeg sige, at spillet skuffede en del, ikke mindst for mig som fik stryg i hvad der lignede en meget ubalanceret situation. Faktum er, at jeg ikke havde meget mulighed for at lave taktiske finesser: Mit spil bestod mest af at rykke et par enheder rundt hver tur, enten for at forsøge at dække en potentiel angrebsvej for zuluerne, eller for blot at forsøge at falde tilbage og konsolidere fronterne. Jeg var også virkelig, virkelig heldig med terningerne, og slog konsekvent over gennemsnit, men da Frederik jo bare fik alle sine døde tropper tilbage i spil, gjorde det ikke den store forskel. Frederik derimod, som faktisk var ret uheldig med sine terningslag, havde derimod ikke nogen problemer med langsomt, men sikkert, at nedkæmpe mine tropper. Det virkede som en fin idé at samle zuluerne i nogle store stakke, og det var ret frustrerende tur efter tur at skulle lave nærkamp med 10-12 britiske SP mod Frederiks 60+ (hvilket ikke var en ualmindelig situation). Godt nok rammer briterne på 5-6 (4-6 i visse situationer) mens zuluerne kun rammer på 6'ere, men de forventede tab selv med disse sandsynligheder taler for sig selv (ikke mindst når man tager i betragtning af briternes SP ikke kommer igen, mens zuluernes gør).
Udover balanceproblemet var spillet ret "upoleret" visse steder: Brættet, måske pga. sin illustrationsmåde, gav anledning til en masse spørgsmål: Heldigvis har en fan af spillet lavet en stor tabel der viser eksakt, hvilke felter der kan se hvilke, samt hvor langt der er mellem dem, for reglerne er ikke til meget hjælp når man skal finde ud af det. Og spillerne slår mange terninger hver tur: I hver skyderunde/nærkamp slås en terning pr. SP, så når zuluerne initierer nærkamp med 60 SP, skal der rulles nogle terninger!
Endelig er det lidt bøvlet for zuluerne hver tur at sikre sig, at det rigtige antal forstærkninger bliver placeret, da det i princippet kræver en optælling af alle zulu-SP på brættet.
Hverken Frederik eller jeg var synderligt imponeret. Bevares, jeg har prøvet værre, men på den anden side kan jeg godt finde bedre spil at bruge mine sjældne krigspilsaftener på. Columbias blokspil giver næsten alle et bedre indtryk end Victoria Cross.
Spillebrættet viser et view ud over Rorke's Drift, illustreret i et sjovt pseudo-perspektiv. Det er inddelt i områder. Hver side har en række enheder: De britiske tropper er blokke med fra 1 til 4 SP pr. blok, mens zuluerne dels har blokke med max. 4 SP, dels blokke med max. 10. Det maksimale antale SP pr. blok er nu ikke så vigtigt for zuluerne, som altid kan "veksle" deres enheder, sålænge det samlede antal SP ikke ændres. Hver side har desuden 4 ledere, men to af briternes ledere har nu kun specielle evner hvis man spiller med optional rules.
Spillet varer 16 ture; 8 dagture efterfulgt af 8 natture. I slutningen af hver tur checker zulu-spilleren, om han har vundet spillet her og nu. Har han ikke det efter tur 16, vinder briterne.
Hver tur har de følgende faser:
- Briterne rykker.
- Zuluerne får forstærkninger og rykker.
- Briterne skyder med deres enheder. Zuluerne laver et specielt skarpskytte-angreb.
- Nærkamp: Først angriber zuluerne med alle deres enheder, dernæst gør briterne det. Efter begge sider har angrebet, fjernes tabene.
- Check for om hospitalet bliver sat i brand, eller om ilden breder sig.
- Check om zuluerne har VP nok til at vinde.
- Start næste tur.
Briterne starter spillet med ca. 50 SP på brættet, og har kun meget begrænsede muligheder for at genvinde tab (2 SP kan heles pr. tur blandt enheder der starter turen i lagerbygningen). Briterne er også bebyrdet med 4 "patientblokke", som repræsenterer sårede soldater på hospitalet, som zuluerne får VP for at eliminere. Zuluerne derimod starter ikke alene med 90 SP, men i hver tur må de placere alle deres døde SP tilbage på brættet (undtagen ledere). Så her er virkelig en regel der forstærker folks forestilling om endeløse horder af zuluer der vælter frem!
Zuluerne kan vinde på to måder i slutningen af en tur: Enten ved at have nedkæmpet briterne til 10 SP eller mindre, eller ved at have 14 eller flere VP. VP gives for det følgende: Kontrol af hospitalet, eller nedbrænding af hospitalet: 6 VP. Kontrol af begge kraal-områder: 4 VP. Kontrol af "the final redoubt": 10 VP. Kontrol af vandvogns-feltet: 5 VP (mindre hvis feltet først kontrolleres om natten). Hver patientblok elimineret: 1 VP. Desuden mister zuluerne 1 VP hver gang de mister 47 SP eller mere i løbet af én tur.
Begge sider har som sagt nogle ledere, som alle har det tilfælles at de tillader et vist antal enheder at rykke et felt længere i hver tur (2 felter i stedet for 1). Desuden giver de engelske ledere mulighed for at lave nogle specielle former for angreb med op til 4 SP hver: Koordineret skydning (volley fire) og bajonetangreb.
Men nok om reglerne. Hvad så med vores spil?!
Frederik var zulu, mens jeg var brite. Vi satte begge op, og zuluerne startede deres angreb. Frede havde grupperet sine tropper i ret få, men stærke, stakke, som desuden valgte at nærme sig stationen fra vinkler, hvor jeg ikke kunne skyde med særligt mange enheder. Første bølge nåede forskansningerne, og i den efterfølgende nærkamp mistede zuluerne en masse SP, men briterne mistede også nogle. Et par ture efter var de næste bølger zuluer nået frem (erstatninger for dem der var blevet dræbt i første og anden tur), og deres angreb dræbte også en del briter.
Og sådan fortsatte det egentlig. Hospitalet blev sat i brand, og nåede også at nedbrænde med en af patientbrikkerne indeni. Jeg mistede hurtigt mænd nok til at jeg blev nødt til at trække mig tilbage til en stadigt mindre perimeter. Og selvom jeg i mange ture dræbte 20-30 SP pr. tur, betød det ikke det store, da der hele tiden kom nye til. Ved dagens slutning havde jeg helt måtte opgive at forsvare den del af stationen der indeholdt hospitalet og vandvognen (11 sikre VP til Frederik). Kraalen, som ligger meget perifært i forhold til briternes position iøvrigt, måtte jeg også opgive, så det så ikke godt ud. Frederik følte sig nok også ret sikker i sadlen, for han valgte at gå efter at eliminere alle mine tropper, i stedet for bare at indtage kraalen og vinde på den måde.
Som sagt så gjort, og i 3. eller 4. nattur blev mine tropper i "the final redoubt" overmandet og slagtet til sidste mand.
Og hvad syntes vi så om spillet? Desværre må jeg sige, at spillet skuffede en del, ikke mindst for mig som fik stryg i hvad der lignede en meget ubalanceret situation. Faktum er, at jeg ikke havde meget mulighed for at lave taktiske finesser: Mit spil bestod mest af at rykke et par enheder rundt hver tur, enten for at forsøge at dække en potentiel angrebsvej for zuluerne, eller for blot at forsøge at falde tilbage og konsolidere fronterne. Jeg var også virkelig, virkelig heldig med terningerne, og slog konsekvent over gennemsnit, men da Frederik jo bare fik alle sine døde tropper tilbage i spil, gjorde det ikke den store forskel. Frederik derimod, som faktisk var ret uheldig med sine terningslag, havde derimod ikke nogen problemer med langsomt, men sikkert, at nedkæmpe mine tropper. Det virkede som en fin idé at samle zuluerne i nogle store stakke, og det var ret frustrerende tur efter tur at skulle lave nærkamp med 10-12 britiske SP mod Frederiks 60+ (hvilket ikke var en ualmindelig situation). Godt nok rammer briterne på 5-6 (4-6 i visse situationer) mens zuluerne kun rammer på 6'ere, men de forventede tab selv med disse sandsynligheder taler for sig selv (ikke mindst når man tager i betragtning af briternes SP ikke kommer igen, mens zuluernes gør).
Udover balanceproblemet var spillet ret "upoleret" visse steder: Brættet, måske pga. sin illustrationsmåde, gav anledning til en masse spørgsmål: Heldigvis har en fan af spillet lavet en stor tabel der viser eksakt, hvilke felter der kan se hvilke, samt hvor langt der er mellem dem, for reglerne er ikke til meget hjælp når man skal finde ud af det. Og spillerne slår mange terninger hver tur: I hver skyderunde/nærkamp slås en terning pr. SP, så når zuluerne initierer nærkamp med 60 SP, skal der rulles nogle terninger!
Endelig er det lidt bøvlet for zuluerne hver tur at sikre sig, at det rigtige antal forstærkninger bliver placeret, da det i princippet kræver en optælling af alle zulu-SP på brættet.
Hverken Frederik eller jeg var synderligt imponeret. Bevares, jeg har prøvet værre, men på den anden side kan jeg godt finde bedre spil at bruge mine sjældne krigspilsaftener på. Columbias blokspil giver næsten alle et bedre indtryk end Victoria Cross.
indsendt af jens.hoppe kl.
14:31
0 kommentarer:
Send en kommentar
Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]
<< Start