KBK: Ra, Ostia, Einfach Genial, Kingdoms

Første spil på programmet var Ra, med Rasmus, Ken, det nye ansigt Clemens og mig som deltagere. Efter et hurtigt og meget heldpræget spil ( :-) ) stod Rasmus som sejrherre, med Ken og mig på en delt sidsteplads.

Aftenens nye spil var Ostia, som Rasmus også havde købt og endda læst reglerne til. Jeg forventede mig ikke det store, for spillet er blevet hårdt kritiseret af mange forskellige på Boardgamegeek. Meeen, nu skal man jo ikke tro på alt hvad man hører, og jeg var faktisk positivt overrasket over Ostia. I princippet er det et simpelt auktions/hemmeligt bud spil, hvor varekort bliver auktioneret mellem spillerne hver tur. Efter dette allokerer hver spiller hemmeligt, hvilke varer der skal gå til forummet (giver indkomst) eller til senatet (victory points). Enkelte kort kan gemmes fra tur til tur hvis man investerer i varehuse. Dette gentages 5 ture, hvorefter man fordeler afsluttende victory points og ser hvem der har vundet.

Nu er jeg jo en stor fan af auktionsspil generelt, så det kan ikke overraske at jeg kunne lide Ostia, som har mange, mange auktioner. Spillet har også nogle elementer af (og føles derfor lidt som) et meget tungere spil; det at der er mange forskellige ressourcetyper (penge, VP, varer) er et eksempel på noget man normalt vil finde i et tungere, større spil. Og det er ikke så ringe for mig, da jeg generelt bedre kan lide tunge spil end letvægtsspil. Ostia har også et interessant feel, lidt ligesom Amun-Re faktisk, hvor der er stor forskel på det at tjene penge og det at få VP: Godt nok er penge naturligvis en forudsætning for at kunne lave VP, men bare fordi man har en høj indkomst betyder det ikke at man scorer mange VP... Man skal vide hvordan man konverterer fra det ene til det andet.

Spillet er ikke uden problemer: Det er lidt langt og repetitivt i forhold til hvad man får ud af det, den hemmelige bud-fase virker meget tilfældig umiddelbart efter den meget analytiske auktionsfase, og spillet som helhed kan godt virke lidt tørt. Jeg var heller ikke vild med "sælger kan selv vælge hvilket bud han vil acceptere" reglen da det virker som om det potentielt kan lede til en del king-making.

Men alt i alt var det en positiv oplevelse. Mens Ostia nok aldrig bliver nogen klassiker, virkede spillet OK, det havde den-der følelse af at være et meget tungere spil end det egentlig er, og det var i det hele taget bare sjovt! Og så vandt jeg en kneben tie-break sejr over Clemens, så det var ikke så dårligt. :-)


Ovenpå Ostia foreslog Rasmus at vi skulle prøve Einfach Genial, og som sagt så gjort. Det var første gang jeg prøvede det med fire spillere (vi spillede alle-mod-alle), og til trods for en lille sejr til Ken var det faktisk rigtigt sjovt. Fire spillere giver selvfølgelig et lidt mere kaotisk spil end hvis man bare er to, men det ændrer ikke på at det bare er et godt spil - et abstrakt Knizia-spil når det er bedst.

Sidste spil på aftenens program blev et to-personers Kingdoms mellem Rasmus og mig. Rasmus forklarede regler - de er meget simple - og spillet var faktisk også meget sjovt. Godt nok er det en letvægts-Knizia titel som jeg generelt ikke er så meget til (i forhold til hans tunge spil, i hvert fald!), men med to spillere var Kingdoms faktisk meget OK (men ikke noget jeg har behov for at spille meget tit). Hvad angår resultatet vil jeg nøjes med at sige, at Rasmus lidt inde i spillet begyndte at brokke over at jeg var meget heldig, og at spillet generelt var et heldspil - så kan man selv gætte hvordan det endte. :-)

Nyt spil

Endnu et spil fra Fantasks liste af brugte krigsspil havde fristet mig, så i dag tog jeg ind og købte det. Det drejer sig om et spil fra GDW, Sands of War + udvidelsen til samme. Det er et stort spil om taktisk kamp i Nordafrika og Mellemøsten fra 1941 (2. Verdenskrig) til 1991 (1. Golfkrig), med kampe fra alle Israels krige derimellem repræsenteret også. Reglerne er opdelt i et sæt "quick start" regler på 4-5 sider, og de rigtige regler på 21 (en del af disse sider er dog avancerede regler der ikke bruges i alle scenarier). Det meste af den meget tykke regelbog går dog med at beskrive de 30+ scenarier der er inkluderet. Brættene er 16 små, geomorfiske kort holdt i den sædvanlige, pæne GDW stil, og hvert scenarie bruger fra et til fire af disse kort. Derudover er der omkring 800 brikker, grimme som bar pokker, men sikkert funktionelle nok. ;-)

Spændende ser det jo ud (siger han, og stiller spillet over til de mange andre uprøvede krigsspil i samlingen)...

Nye spil

Fantask har fået til opgave at sælge en stor spilsamling på kommision. Der er overvejende tale om ældre krigsspil, primært fra Avalon Hill, men der er dog også en del andre spil repræsenteret. Marit sendte mig en kopi af listen, og jeg endte med at købe fire af spillene:

• Turning Point: Stalingrad, tredie spil i AH's area/impulse serie. Jeg havde egentlig allerede haft dette spil tidligere, men havde solgt det i et svagt øjeblik for nogle år siden (hvilket jeg siden havde ærgret mig over).


• EastFront, et klassisk blokspil fra Columbia Games, og af mange anset som det bedste blokspil (for ikke at sige et af de bedste krigsspil) overhovedet.


• Wagram, et gammelt SPI krigsspil fra 70'erne om dette slag mellem Napoleon og østrigerne i 1809. Jeg kender ikke noget til spillet, men til en tyver var det svært at afslå.


• Credo. Til sidst et ikke-krigsspil, men til gengæld noget så aparte som et lille kortspil (fra Chaosium) om den tidlige kristne kirke! Spillerne repræsenterer forskellige kristne fraktioner, som forsøger at tiltrække så mange troende som muligt til netop deres udgave af kristendommen. Og i disse tider, med Da Vinci Mysteriet og Judas-evangeliet i den offentlige bevidsthed, er det jo et lille super-trendy spil jeg her har fået fat i. :-)

Der var flere andre nogenlunde interessante ting på listen, men altså ikke andet jeg følte jeg måtte have i dette øjeblik.

KBK: Commands & Colors: Ancients (x2), Blokus (x2)

Denne gang havde jeg forinden aftalt med Tobias at vi skulle prøve Commands & Colors: Ancients, som han også lige havde købt, men endnu ikke prøvet. Som sagt, så gjort og efter regelforklaring nåede vi to scenarier: Akragas, det første scenarie i spillet, samt Ticinus River. Akragas er et slag mellem Karthago og Syracuse, og med mig som de brave syrakusere (?) endte det med en sikker sejr til mig (balancen i scenariet er vist også til Syrakuses fordel). Andet slag er et mærkeligt slag mellem Karthago (som udelukkende har let og tungt kavaleri her) og Rom (kun medium kavaleri og let infanteri!). Igen var Tobias Karthago, og også dette lidt aparte scenarie endte med mig som vinder.

Så to underholdende scenarier nåede vi. Tobias var (ligesom jeg) af den holdning at spillet er sjovt, ikke mindst når man kender systemet, styrkerne og kortene godt, og spillet derfor kan køre i et hurtigt tempo. Jeg synes dog stadig at spillet er en anelse skuffende rent tematisk/simulationsmæssigt, for sandt at sige føles det ikke meget som kamp i antikken, ikke mindst når man sammenligner med f.eks. GMT's Great Battles of History. Men som beer & pretzels spil er det super.

Senere på aftenen blev det til to spil Blokus, med Sune, Ken og Jorid som mine modstandere. Første spil blev en sejr til mig, mens andet spil endte i en knusende sejr til Ken, som ikke alene vandt men endda gjorde det ved at komme af med alle sine brikker! Flot må man sige, og Ken var selvfølgelig slet ikke til at styre efterfølgende. :-)