Aktuel ønskeliste

Jeg har prøvet at få lidt styr på, hvilke spil (nye såvel som gamle) jeg synes lyder interessante. En slags provisorisk ønskeliste af spil, med andre ord. Jeg har lavet en separat side med listen her, men her er hvordan den ser ud lige nu:

Krigsspil

Ikke udgivet endnu:

Avalanche Press:
- Panzer Grenadier: Eastern Front Deluxe
- Panzer Grenadier: Road to Berlin

Columbia Games:
- Hellas

GMT Games:
- Commands & Colors: Ancients
- Gustav Adolph the Great
- GBoH: Mamluk
- Pax Romana
- Simple GBoH Battle Manual
- Unhappy King Charles!
- Gergovia

Multi-Man Publishing:
- Shifting Sands

I handlen:

Avalanche Press:
- Soldier Raj

GMT Games:
- Wilderness War
- This Accursed Civil War
- Men of Iron
- Carthage

Multi-Man Publishing:
- Fire in the Sky

L2:
- Deluxe Bitter Woods (rabat hos UGG)

Out of print:

Avalon Hill:
- Storm over Arnhem

Tyske spil

Ikke udgivet endnu:

Fantasy Flight Games:
- Battles of the Third Age
- Beowulf - The Legend
- Blue Moon: The Aqua
- Blue Moon: Emissaries & Inquisitors - Blessings

Mayfair:
- Ostia

Phalanx:
- Mesopotamia

Prinz Spiele:
- Jenseits von Theben

Rio Grande:
- Caylus
- E&T Card Game
- Gloria Mundi

Z-Man Games:
- Fairy Tale
- Parthenon
- Reef Encounter

I handlen:

FFG, Kosmos, etc:
- Ingenious / Genial

Phalanx:
- Maharaja: Palace Building in India

KBK: Titan, Einfach Genial

Sommerens store trend i KBK er afgjort Titan! På denne tirsdag, mindre end en måned efter sidste gang, blev det igen til et spil Titan. Deltagerne var Sune, Frederik og mig. Den korte version: Spillet varede en 3-4 timer, og Sune vandt efter også at have stået bedst gennem det meste af spillet. Kun en gang var han ved at miste grebet om spillet, da jeg efter et par blodige kampe mod Frede endte med 400+ points og en flyvende 10'er-Titan. Sune nåede dog at fange min Titan inden den kunne lave ravage, og da jeg ikke havde rekrutteret så godt, kunne hans giant/unicorn/ranger-gruppe godt besejre mig. Kort tid efter blev Frederiks Titan fanget, og sejren var Sunes.

Efter jeg var blevet slået ud, og mens Sune og Frederik dystede færdigt, fik Rasmus og jeg taget et spil Einfach Genial. Og det blev til en overvældende, overvældende siger jeg, sejr til mig, med cifrene 7-7 (10-9 på tiebreak)! Rasmus hævder at han af pædagogiske årsager lod sig tabe, og jeg kan jo kun beundre at han er villig til at gøre det hver gang vi spiller! ;-)

Crusader Rex

Så fik Frederik og jeg endelig prøvet mit nye indkøb, Columbia's Crusader Rex. Jeg var frankerne, og Frederik styrede saracenerne.

For at gøre en lang historie kort: Det var et sjovt spil, og om det er specielt historisk skal jeg ikke kunne sige. Jeg kan dog nu meget bedre forstå de mange spillere, der råber op om at spillet er ubalanceret til saracenernes fordel. I slutningen af tredie år var de eneste styrker jeg havde tre blokke i Jerusalem. Og dem var Frederik da i det mindste flink nok til at udslette i det fjerde år, så vi kunne gøre en ende på den ulige kamp.

Efter et enkelt spil kan jeg selvfølgelig dårligt kalde mig ekspert i spillets strategi, men jeg har svært ved at se hvad jeg kunne have gjort meget anderledes. Jeg forsøgte at samle mine styrker, så de ikke bare blev individuelt overmandet, men selv da kunne saracenerne tilsyneladende tage hvad de ville. Jeg mistede ikke så mange enheder første år (hvor jeg havde plads til at trække mig tilbage), men i andet år og derefter gik det lige pludeligt stærkt, og jeg mistede enheder og byer i et hastigt tempo.

Kampsystemet er opbygget sådan, at saracenerne med deres mange A-enheder er vanvittigt stærke. Glem alt om at udfordre dem i et stort, åbent slag, for de kan slagte alt hvad frankerne kan skrabe sammen. Borgene er, som det er blevet diskuteret mange steder ikke meget bevendt som forsvarsværker, og vi var kun ude i 2-3 belejringer hele spillet, som varede mere end den første, indledende tur. Normalt var 2-3 runders stormen af murene rigeligt til at udslette hvad man måtte have af forsvarere i sin borg.

Eneste mulighed jeg kan se, for at frankerne skal have bare skyggen af en chance må være at samle deres styrker i få, stærke stakke, som (måske?) kan udfordre saracenerne i åben kamp. Vil det du'? Tjaa, joo, måske, og det er da i hvert fald et bedre bud end bare at spille defensivt og blive langsomt udslettet.

Konklusionen må være, at jeg synes spillet er sjovt, men jeg er blevet lidt mere skeptisk, og lytter nok mere til spillets kritikere, end før hvor jeg overvejende stolede på Columbia's evne til at producere et velbalanceret spil.

I hvert fald må det prøves igen!

Nye spil

Endnu et par spil er dukket op på mit dørtrin. Denne gange er der tale om to krigsspil fra Columbia, Rommel in the Desert og det nye Crusader Rex.

Rommel in the Desert er et genoptryk af et af de rigtigt gamle spil fra Columbia og er designet af Craig Besinque, manden som også står bag Columbias Front-spil (East Front osv.). Faktisk har jeg allerede spillet i den gamle udgave, men der skulle efter sigende være nogle små ændringer rundt omkring, blandt andet på kortet, så da jeg alligevel skulle bestille noget fra Columbia, syntes jeg det var værd at få med.


Komponenterne i den gamle hhv. den nye udgave

For den egentlige grund til at jeg skulle bestille fra Columbia denne gang, var deres nye blokspil om det tredie Korstog, Crusader Rex. Det er designet af Jerry Taylor, som debuterede som designer med Hammer of the Scots. Og det ser rigtigt, rigtigt cool ud! Reglerne ligger tæt op ad både Hammer of the Scots og måske især op ad Liberty's regler, men indeholder desuden nye elementer, så som nye regler for belejringer. Desuden er mekanismerne for forstærkninger, ikke mindst hvornår de korsfarende rent faktisk ankommer til det Hellige Land, helt nye.


Crusader Rex komponenter


Close-up af kortet

Selvom spillet er helt nyt, bliver der selvfølgelig allerede snakket om det på nettet. Et kritikpunkt der er blevet nævnt er, hvorvidt spillet afspejler virkeligheden godt nok, altså om det er historisk nok.

To mekanismer er især til diskussion her: Først er der belejringsreglerne, som er kendetegnet ved at borge er relativt nemme at indtage, og altså ofte vil fungere som dødsfælder for forsvarerne, snarere end som beskyttelse. Jerry Taylor har argumenteret for sin sag, så han er da i det mindste bevidst om at det er et kontroversielt punkt.

Det andet realisme-kritikpunkt drejer sig om måden de frankiske forstærkninger ankommer på. Til at starte med starter alle korsfarer-brikker "off-board", og den frankiske spiller vil langsomt trække dem igennem spillet. Det er dog desuden således at frankiske brikker på brættet som bliver elimineret, også bliver placeret off-board, og altså også kan blive trukket efterfølgende. Det betyder, at jo flere frankere der bliver elimineret i det Hellige Land, jo langsommere vil korsfarer-forstærkningerne ankomme! Og det er jo lige modsat virkeligheden, hvor det var de frankiske nederlag i det Hellige Land, som sparkede det tredie korstog i gang!

Jerry Taylors argumentation her koncentrerer sig om spilbalance og måden spillerne agerer på: Hvis han havde designet spillet sådan, at korsfarerne ankom hurtigere, jo flere frankere der døde, ville det lede til uhistorisk spil fra spillernes side, hvor man kan forestille sig at den frankiske spiller ville stræbe efter at miste enheder, og den saracenske spiller måske ligefrem ville forsøge at undgå at give frankerne for mange tab. Og det duer jo ikke! Om den eksisterende "løsning" så er særligt god, vil tiden vise.

En del spillere har også kommenteret spillets balance, da det tilsyneladende er ret normalt at frankerne får grumme tæsk. Jeg vil dog tro det er for tidligt til rigtigt at konkludere noget i den retning...

I hvert fald ser jeg frem til at prøve Crusader Rex. Temaet er et af mine yndlingsemner, så hvis der ligefrem ligger et fungerende Columbia-blokspil underneden, vil det være krigsspils-nirvana for mig. ;-) Forhåbentlig får jeg allerede i næste uge en chance for at spille det.

(Og bemærk desuden, at billederne af min spilsamling nedenfor allerede er forældede... :-) )

Spilsamlingen

Jeg fik lyst til at forevige den del af min spilsamling, jeg har stående derhjemme. Udover spillene på "fars værelse" har jeg desuden mange, mange spil stående i KBK (vel op mod lige så mange som jeg har derhjemme), og har desuden 2-3 flyttekasser stående i kælderen, fyldte med spil.

Men til sagerne! Her er først et par fotos af krigsspils-delen af mine reoler:


Krigsspil, del 1


Krigsspil, del 2

Og her er sektionen med de andre spil - primært tyske spil - jeg har stående.


Tyske spil

Der er altså en overvægt at krigsspil, hvilket dog blot afspejler at jeg har de fleste af mine tyske spil (og kun ganske få krigsspil) stående i KBK.