Ra (x2), Tikal

Eks-rollespilsgruppen, dog med Jørgen som stand-in for Claus skulle mødes hos Hans og Eva. Jeg havde som sædvanligt medbragt et bredt udvalg af spil; Ra, Royal Turf, Alhambra og Tikal. Med begge ungerne stadig løbende omkring, besluttede vi at starte med noget i den lette ende, og valget faldt på Ra. Hans og Eva har prøvet det et par gange før i denne gruppe, men Jørgen havde aldrig prøvet det før, og ville selvfølgelig gerne stifte bekendtskab med denne Knizia-klassiker.

I første spil, som pga. de dejlige børn foregik under lidt kaotiske forhold, kom jeg rigtig, rigtig skidt fra start, og det blev ikke bedre derefter. Til slut var jeg suverænt sidst, mens Eva kunne notere sig for en sejr.

Andet spil blev noget anderledes, og jeg fik timet tingene helt rigtigt: Efter første runde førte jeg stort, efter anden runde gik det stadig over al forventning, og min tredie runde var faktisk den bedste af dem alle sammen for mig, idet jeg scorede over 40 points alene dér! Så, ahem, ikke overraskende endte jeg med at vinde.

Nu var der efterhånden blevet ro i lejren, og vi gik i gang med aftenens "tunge" spil, Tikal, hvor vi dog stadig spillede efter standardreglerne, dvs. uden auktioner om de enkelte tiles. Hans fremskaffede nogle polske lækkerier, inkl. nogle meget britisk-udseende øl ("Dog in the Fog", og de var meget lækre), og en polsk kage/konfekt-specialitet, som set i bakspejlet ikke var det store hit hos mig. :-)

Måske på grund af de polsk/britiske øl blev vi dog ikke færdige med spillet: Omkring halvvejs var Eva så træt at hun måtte give fortabt, og resten af os var vist også efterhånden lidt bombede.

Så med Jørgen som chauffør gik turen (hurtigt) tilbage til Frederiksberg.

War of the Ring i 13 scener

Denne tirsdag var lidt af et eksperiment, idet Sune, Frederik og jeg havde aftalt at kaste os over et tre-spillers War of the Ring. I denne variant spiller en spiller (som sædvanligt) de gode, mens de ondes styrker bliver delt mellem de to spillere - en får Sauron, mens den anden får Saruman og Syd/Østerlændingene - som så skiftes til at have tur, når det er den onde sides tur. Denne regel leder til væsentlige koordineringsproblemer blandt de onde, som nu ikke længere kan fokusere deres indsats i samme grad som når alle tropper styres af en spiller. Desuden - og det fandt vi først ud af ret sent - bevirker det også store koordineringsproblemer med hensyn til de kort hver spiller trækker. I vores spil var (onde) Sune helt ekstraordinært de gode, mens Frederik og jeg var det onde team, Sauron og Saruman.

Nå, men intet War of the Ring spil vil være komplet uden en gennemgang af spillets forløb, så her kommer den sørgelige beretning (nu i Anamorfisk 16:9 format) om hvordan Sauron (og lad os ikke glemme Saruman), i det øjeblik han stod klar til at endeligt at erobre Midgård, pludseligt opdagede en lille hobbit i hjertet af Mordor, i færd med at ødelægge den mægtige Herskerring!

Scene 1, vadestedet ved Bruinen, i nærheden af Rivendell
Broderskabet er i færd med at krydse vadestedet, da en masse monstre pludseligt overfalder dem. Gandalf står forrest, og bliver hurtigt overmandet.

Gandalf: "Frodo, you fool! Aaarghh!!" (dør)
Legolas: "Hmmm, jeg tror jeg glemte mit hårspænde i Rivendell. Nej, vent ikke på mig, jeg indhenter jer senere." (har svært ved at skjule et grin, mens han i al hast skynder sig tilbage i sikkerhed)

Scene 2, nyheder fra Mordor News

Oplæser: "Sauronianske tropper i Nord-ithilien er igen blevet angrebet af terrorister. Lederen af bevægelsen "the Rangers", fyrst Faramir, med tætte relationer til den herskende familie i Gondor, har påtaget sig ansvaret for denne udåd. Mørkets fyrste Sauron udtaler at et defensivt angreb på Gondor kan komme på tale, hvis ikke Faramir og medlemmerne af hans bevægelse udleveres inden 48 timer."

Scene 3, rejse fra Rivendell til Lorien
Vi følger Broderskabets rejse gennem vild, smuk natur på deres rejse mod Lorien, alt imens Boromir, Merry og Pippin bliver ofre for forskellige nasties.

Boromir: "Aarrghh!!" (dør)
Merry: "Yikes" (dør)
Pippin: "Piv!" (dør)


Scene 4, nyheder fra Isengard Evening News

Oplæser: "Efter flere måneders uro ved grænsen er sarumanske tropper gået ind i Rohan, med det formål at beskytte det dunlændingske mindretal i området. Sarumans tropper har kun mødt sporadisk modstand og har i dette øjeblik indtaget Helm's Deep. Tropper kæmpende for det nuværende rohanske regime er set flygtende østpå, men kilder i den sarumanske hær oplyser at man ikke regner med at de vil kunne blive et problem."

Scene 5, centrale Gondor
Enorme hære af orker og andet godt sejler over Anduin, indtager Osgiliath, og bevæger sig i samlet flok mod Minas Tirith

Orker og andet godt (i kor): "Wir marchieren nach Minas Tiiiirith!!"
Minas Tiriths forsvarerer og indbyggere i øvrigt: "HJÆLaaaaaaaargh!!" (dør)
Orker og andet godt (i kor): "Wir marchieren nach der Rooooohan!!"

Scene 6, Lorien

Frodo: "YES! Så kom vi endelig frem. Det gik da meget nemt, ikke?"
Sam: "Hvor blev vores hobbitvenner egentlig af? Jeg har ikke set dem i dagevis..."
Aragorn: "Vi har mistet fire af vores medlemmer. Og Legolas er stadig ikke dukket op... Og du, Frodo, er begyndt at opføre dig rigtig underligt på det sidste."
Frodo: "Mwahwahahahaha!! ... Øh, ahem, undskyld."
Aragorn: "Tlatha aw tlath âlpây-ya" (Oldassyrisk: "Uden chancer er vi.")

Scene 7, nyheder fra Isengard Evening News

Oplæser: "Det meddeles netop at Rohans hovedstad, Edoras, er befriet, og de sidste rester af de rohanske tropper er blevet tilintetgjort."

Scene 8, herreværelset i Barad-dûr
Sauron og Saruman sidder henslængt i læderstole, hver med et glas dyr cognac fra Sønderfjerding i hånden

Sauron: "Hahaha, alt går som planlagt. De godes hære falder som strå for vores mægtige arméer. Selv Ringens Broderskab-hvis-mission-vi-ikke-kan-gætte er på grænsen til at kollapse. De sørgelige rester af det skjuler sig i Lorien, hvor de sikkert håber at Frodo kan blive kureret for sin stadig mere eccentriske opførsel. Som om!"
Saruman: "Intet kan stoppe vores skumle planer nu. Intet!" (smiler diabolsk)
Sauron: "Nope! SKÅÅÅL!!" (tømmer sit glas med cognac)

Scene 9, Barad-dûr

Budbringer: "Min fyrste, Ringens Broderskab er i bevægelse igen, og det står nu klart at de bevæger sig mod Mordor - hurtigt. Hvorfor mon de gør det?"
Sauron: "Ingen anelse, men bare rolig, de har ikke en chance."
Budbringer: "Jamen..."
Sauron: "INGEN chance, sagde jeg!"

Scene 10, stensletten ved Dagorlad
Ringens Broderskab, nu kun bestående af Frodo, Sam og Gollum, nærmer sig Mordor

Sam: "Vores rejse har nu ikke været den samme siden Gimli døde."
Frodo: "Næh, men bortset fra det er det jo gået meget nemt ikke? Det var værre at Aragorn bare skred uden et ord..."
Sam: "Han sagde til mig, at han ville til Gondor og slås. Eller sådan noget."
Gollum: "Nasssty man, hiss, spit, ..."

Scene 11, Orthanc

Budbringer: "Min herre, Ringens Broderskab er på nippet til at gå ind i Mordor!"
Saruman: "Bare rolig, jeg sender en storm mod dem, det vil forsinke dem..." (Palantiren ringer, Saruman tager den)
Saruman: "Ja? Aha... Javel. Ikke min tur?! HVAD I MORGOTHS NAVN SKAL DET BETYDE??!!"

(Klip til Minas Morgul, hvor Frodo, Sam og Gollum går ind i Mordor. Vejret er behageligt lunt, tørt og vindstille. Man hører Sam fløjte muntert.)

Saruman: "AAAGGGHHH!!!"

Scene 12, Barad-dûr

Budbringer: "Min fyrste, Ringens Broderskab er inde i Mordor. Situationen kan være farlig."
Sauron: "Forstyr mig ikke med den slags petitesser, jeg har travlt med at planlægge mine angreb på elverne."

(Klip til Rivendell, hvor en mægtig hær under ledelse af Heksekongen nærmer sig. Elrond ser utryg ud ved situationen. Klip til Skovelvernes rige, hvor elvere og mennesker kæmper mod en vældig hær af Østerlændinge

Budbringer: "Jamen, min fyrste, hvad hvis hobbitterne har tænkt sig at ... [hvisker] ødelægge Ringen...?"
Sauron: "Utænkeligt. Det er vigtigere at vi får indtaget Riv... Ahem, sig lige det igen."
Budbringer: "Ødelægge Ringen?"
Sauron: "Bugger."

Scene 13, Ved Dommedagsspalterne

Sam: "Så kom vi da vist frem. Mordor var da ikke så slemt, synes I? Godt nok er det goldt og stenet, men den slags natur kan jo også være smuk på sin egen barske måde."

Frodo: "Shelob var lidt nasty..."
Sam: "Ja, men der tog du jo bare Ringen på, og så var problemet løst."
Frodo: "Yup."
Smeagol: "Nice master, desstroy the Ring, Now. Pleassse..."
Frodo: "Ro på den, Smiggie, vi kommer til det nu."

(Frodo tager Ringen frem og knipser den nonchalent ned i Dommedagsspalterne. Klip til spektakulære scener af lava, eksplosioner, onde hære der styrter ned i enorme sprækker i jorden, osv, osv. Klip til Orthanc, hvor en noget uselt udseende Saruman sidder i et hjørne og mumler om at påkalde storme.)


Ak ja, på trods af en rigtig uheldig start fik Sune alligevel skrabet en sejr hjem. Vi, de onde, havde indtaget 9 ud af de 10 nødvendige VP på det tidspunkt, og stod til at tage Rivendell næste tur. Frodo var på 11 ud af 12 corruption da han smed Ringen i. Så det var så tæt som det kunne være! Og som de onde var det bittert at indse at der var mindst en 5-6 små detaljer i de sidste ture, som hvis vi havde gjort dem anderledes ville have vendt spillet til en sejr til os. Men det gjorde vi altså ikke! :-)

Men bortset fra det var det sjovt: Det fungerede meget godt at splitte de onde op på to spillere, for det tvang også de onde til at sprede deres indsats lidt mere ud, hvilket gjorde at spillet blev mere åbent og dynamisk end det normalt føles. Men at spille tre-personers WOTR at klart at rykke balancen i forhold til to-personers udgaven, for de onde har nu mange problemer med at koordinere og fokusere deres indsats. Spiller man fire personer skal de gode også deles op, men da begge spillere stadig kan rykke Broderskabet, er jeg ikke sikker på det vil betyde noget særligt for balancen.

Men endnu et fornøjeligt (og langt) spil War of the Ring!

KBK: Goa, 6 Nimmt!

Ved ankomsten i KBK var en større flok i gang med et spil Medici: Efter 2. runde førte Anders, men i sluttællingen blev han overhalet af Rasmus, der dermed kunne notere sig for en sejr.

Da Medici var slut, kastede Ken, Rasmus, Sune og jeg os over Goa, mens resten af selskabet fortsatte med det nyeste klub-hit, 6 Nimmt!

Som jeg har skrevet før, plejer jeg altid at starte stærkt i Goa, for blot at sætte det hele over styr omkring runde 5-6, med det resultat at jeg ofte ender dårligt placeret. Denne gang var mønstret dog lidt anderledes: Mit spil stagnerede i første halvdel af spillet, og jeg fik slet ikke udviklet mig så meget som jeg havde håbet på - alt sammen fordi jeg ikke kunne skaffe en grøn vare, så jeg kunne avancere min harvest-track. Til gengæld havde jeg masser af penge, og fik fat i gode ting i auktionerne.

Men i runde 5 kom jeg til at dumme mig: Jeg fik købt en god tile dyrt, hvilket bevirkede at jeg endte auktionsrunden uden penge. Resultatet var at jeg ikke deltog i auktionerne hverken i runde 6 eller 7, og først i runde 8 fik jeg igen en tile. Dog bevirkede min manglende deltagelse i auktionerne ikke at mit spil iøvrigt gik i stå: Jeg havde en del ressourcer og kunne derfor bruge mine aktioner konstruktivt på at avancere mine forskellige tracks.

Indtil kort før slutningen, var jeg overbevist om at Rasmus, eller måske Sune ville vinde spillet. I sidste tur blev det dog også klart, at jeg selv var godt med (Ken skriver vi ikke noget om!). Og ved den endelige optælling viste det sig at både Sune og jeg havde 46 points, mens Rasmus havde 44 og Ken ... ja, lad os bare sige at hans score ikke startede med "4"! Og hvad er så lige tie-break ved point-lighed? Flest penge, naturligvis, og der havde Sune lige og præcis 1 penge tilbage, mens jeg havde ... 0. Så en kneben sejr til onde Sune. :-)

Efterfølgende skulle der spilles noget let, og hvad bedre end vores allesammens darling, 6 Nimmt!? Sune havde ikke prøvet det før, men efter en udmarvende regelforklaring der strakte sig over, måske, 30 sekunder, var vi klar. Og Rasmus lagde hårdt ud med en stor bunke oksehoveder. Og i efterfølgende runder holdt Rasmus stilen, og var da også den første der rundede de 66 points. Så Rasmus vandt ikke...

Det gjorde jeg nemlig, og det siger noget om 6 Nimmt-niveauet i KBK, at jeg kunne vinde ved stort set at følge min basale "robotstrategi": Spil altid det højeste kort du har (i gennemsnit afveg jeg fra denne regel en 2-3 gange pr. runde). Så lærte I det! :-)

Expedition (x2)

Lørdag aften kunne Tine godt overtales til at spille brætspil, forudsat det var noget hun kendte. Vi valgte derfor en gammel traver, Expedition, som vi har spillet rigtigt mange gange som to-personers spil. Og det fungerer det fint som, nærmest som en interessant udgave af TransAmerica!

Vi har også efterhånden opbygget vores helt egen jargon og overtro i forbindelse med spillet: F.eks. er det velkendt, at den der får bamsen i Nordamerika ("Kodiakbären") altid vinder, mens den der får krukken i det nordøstlige Sydamerika altid taber!

Vi nåede to spil, det første vandt Tine knebent (hun fik bamsen), og i det andet, hvor jeg ellers skulle have revanche, vandt Tine også. Hmphh! :-)

Men bortset fra resultatet er det altid et sjovt spil at vende tilbage til.